Dalvej, 4690 Haslev

Pænt og velholdt rækkehus med en fredelig og central beliggenhed i Dalby - tæt på indkøb, skole, institutioner og bus til Haslev og Køge.

Indeholder: Entre, badeværelse med brus, bryggers, spisekøkken i halvåben forbindelse til stuen, som findes i forskudt niveau og 2 fine værelser. Fra stuen er der udgang til den ugenerte have, flisebelagt terrasse med god plads og markise.

Overalt er der loft til kip. Ovenlysvinduer og den åbne planløsning gør, at boligen virker lys og indbydende.

Udover boligen findes der et redskabsrum og foran huset, er der god plads til parkering af 2-3 biler.

Ejendommen opvarmes pt via elvarme, men sælger tilbyder i forbindelse med handel, at afholde omkostninger til installation af ny varmepumpe.

Fibernet er indlagt på ejendommen!